Trappisten.dk

Her kan du købe trappist-øl

admin — Tue, 07 Feb 2012 08:56:06 +0000

Trappist-øl er en sjælden vare og derfor svær at få fat i. Øllen sælges kun direkte fra klostrene på telefonisk forudbestilling. På Westvleteren klosterets hjemmeside kan man hente information om, hvilke dage man kan bestille hvilken øl. Kun én slags ad gangen og maksimalt tre kasser á 24 flasker, som udleveres til det køretøj, hvis nummerplader blev opgivet under bestillingen. Prisen er 285 kr for en kasse Westvleteren 12, plus 90 kroner i pant, som kun refunderes ved at levere kasse og flasker tilbage til klostret. Øllet må ikke videresælges, og lykkes det ikke at bestille, kan man smage øllet i ølstuen Freden, som munkene har indrettet over for klostret.

Westvleteren og deres øl
Westvleteren har produceret øl til eksternt brug siden 1938. Dette begyndte, da klostret skulle ombygges. I den forbindelse besluttede abbeden, at arbejderne foruden deres arbejdsløn, skulle beriges med en liter øl hver dag. Rygterne om øllen og dens gode smag spredte sig hurtigt, og kun kort tid efter Anden Verdenskrig besluttede abbeden, at nedsætte produktionen. Hans motiv var, at munkene skulle have mere tid til åndelig fordybelse, bøn og daglige pligter. Ølproduktionen forblev stille indtil 2005, hvor en amerikansk hjemmeside for øl-enthusiaster kårede Westvleteren 12 til at være verdens bedste øl ud af 30.000 forskellige. Dette fik tusindvis af øl-elskere fra nær og fjern til at tage til Westvleteren for at smage øllen. Klostret afveg dog ikke fra de regler abbeden havde fastsat. Det var tilladt munkene, at fremstille 4750 hektoliter øl om året. Denne mængde rækker til at klostret kan overleve økonomisk, og samtidig hjælpe de fattige. I dag sælges der kun de to mørke ølmærker Westvleteren 12 og Westvleteren 8, samt den almindelige Westvleteren.

Øltraditionen kan uddø
Der er frygt for, at trappistklostrene er ved at uddø. Dette skyldes, at de fleste munke i gennemsnit er i alderen 60-80 år, og i mindre grad deltager i øl-brygningen. Der er behov for friske kræfter i form af nye munke og nonner, der kan overtage produktionen, og holde traditionen og øllet i live. Om klostrene og dermed trappist-øllen overlever, vil afhænge af klostrenes evne til at forny sig.

Historien bag trappistordenen

admin — Tue, 07 Feb 2012 08:50:05 +0000

Trappistordenen er en udløber af den oprindelige Benediktorden. Benediktordenen bestod af lærde og innovative mænd, der konstant forsøgte at eksperimentere med hvordan de kunne udvikle et produkt, der var bedre end det forrige. Munkene fandt hurtigt ud af, at de kunne bruge landjorden til at dyrke råvarer på en hidtil ubrugt måde. I den forbindelse begyndte de at eksperimentere med at brygge øl, fordi det mellemeuropæiske klima var ideelt for dette. Munkene havde en videnskabelig tilgang til ølbrygning, og de eksperimenterede hele tiden med at opfinde og videreudvikle ølformler. Denne eksperimenteren handlede om nødvendighed, fordi vandet i floderne var beskidt, men det handlede også om nydelse, fordi øllet var velsmagende.

Man drikker ikke af nydelse
Benedikt havde dikteret, at man skulle drikke af tørst, ikke af nydelse. Og nogle af munkene mente, at klosteret havde bevæget sig fra langt væk fra Benedikts oprindelige tanker. De brød derfor ud og dannede Cistercienserordenen. Denne orden var dog for nogle af munkene heller ikke streng nok i reglerne, og derfor dannede de klostret la Trappe i Normandiet i 1664.

Napolon ødelagde næsten den gode øl
Under den franske revolution i 1789 oplevede klostrene dog et stort tilbageslag. De blev lukket, og munkene blev smidt på porten. Kort tid efter blev de under Napoleonskrigen også mødt af modstand, hvor nogle klostre blev brændt ned og andre blev brugt som fængsler. Øllet blev munkenes økonomiske redningsvest, og de lever i dag i bedste velgående. Salget af øl har givet et økonomisk overskud, der bliver brugt til at finansiere klostret og den daglige drift. Overskuddet fra ølsalget går til at bygge flere klostre rundt omkring i verden. Indtil nu er der blevet bygget klostre i Afrika og store dele af Asien.

Trappistmunke er i dag underlagt meget strenge regler, og de har kun begrænset kommunikation med hinanden og resten af omverdenen. For at kunne opretholde klostrene og det daglige liv har munkene mindre landbrug, herunder øl-brygning og ostefremstilling. Dagligdagen går med bøn og manuelt arbejde.

Munkenes guddommelige øl

admin — Tue, 07 Feb 2012 08:43:07 +0000

Trappist-øl er øl fra Belgien og Holland, og det hører til øllets elite. Kun syv øl-produkter har lov at bære betegnelsen trappist-øl. De belgiske øl: Achel, Chimay, Orval, Rochefort, Westmalle og Sint-Sixtus (Westvleteren), og den hollandske øl La Trappe (Konninghoeven). Trappist-øl kendes også som munke-øl, fordi den udelukkende bliver brygget på trappistklostrene af munke eller under munkenes vejledning. Der er ingen egentlig fællesnævner for øltypen, dog er de alle overgærede og af ret høj alkoholstyrke. Styrken varierer fra den gyldne Orval, der indeholder 7 % alkohol til den mørke Westvleteren, der indeholder 12 % alkohol.

To typer øl
Der findes to primære styrker af trappist-øl. De er inddelt i double og triple. Doubles er kendt for at være medium stærke (6-8 % alkohol), og de er bitre i smagen. Eksempler på double-øl er Chimay Red/Premiere, Konningshoeven/La Trappe Double, Achel 8 bruin og Rochefort 8. Triple er den stærkeste øl af trappist-øllene med en alkoholprocent på 8-10 %. Blandt triple-øl kan nævnes Achel 8 blond, Westmalle Tripel, Koningshoeven/La Trappe Tripel og Chimay White/Cing Cents.

Strenge regler
Der er meget strenge regler forbundet med brygningen af øllet. Først og fremmest skal øllet være brygget inden for trappistklostrets mure. Dernæst skal bryggeriarbejdet være udført af eller være vejledt af trappistmunke. Sidst men ikke mindst skal indtjeningen bruges til godgørenhed og ikke til at skabe profit. Overholder klostret ikke disse regler, mister de det prestigefyldte logo ”Autentisk Trappist Produkt”, der kendetegner en trappist-øl.

Det oplevede det hollandske kloster Konninghoeven med øllen la Trappe. Klostret havde fået meget travlt og var derfor begyndt at distribuere øl-brygningen til et eksternt bryggeri. Dette medførte, at Konninghoeven mistede rettighederne til at kalde sig trappistbryggeri. Munkene vandt dog rettighederne tilbage i 2005, da de begyndte at deltage mere aktivt i brygningen af øllet.

Drikker en anden version
Munkene drikker selv øllet, men deres version er mildere og det har en lavere alkoholprocent. Øllet er lyst og ses ikke uden for klostrets mure. Ved særlige anledninger og helligdage har munkene dog adgang til det almindelige stærke trappist-øl. Det bliver dog forventet, at øllet indtages i begrænsede mængder på grund af den høje alkoholprocent.